Hvad er GLA:D

GLA:Ds tre dele

Godt Liv med Artrose i Danmark (GLA:D) består af tre dele:
  1. Uddannelse af fysioterapeuter til at varetage GLA:D-kurser for patienter
  2. Uddannelse og træning af patienter på GLA:D-kurser
  3. Registrering af patientdata i det nationale GLA:D-register




1. Uddannelse af fysioterapeuter

Fysioterapeuter med interesse i at starte evidensbaseret uddannelse og træning af hofte- og/eller knæartrose gennemgår et 2-dages kursus. Kurset omfatter den foreliggende evidens indenfor artrose, behandling af artrose og brugen af og behovet for nationale registre i sundhedsvæsenet. Derudover får fysioterapeuterne en grundig gennemgang af GLA:D-tilgangen fra inklusionen af patienten og registreringen i GLA:D-registeret over behandling og test til afsluttende follow-up efter 3mdr. Desuden gennemgås alle praktiske elementer af GLA:D, herunder neuromuskulær træning og tests, og hvordan man rent praktiske starter GLA:D på en klinik, i en kommune og på et sygehus. Kurset skal sikre, at alle fysioterapeuter tilbyder ensartet behandling, der lever op til retningslinjerne på området, således at alle patienter uanset bopæl og økonomi på sigt kan tilbydes evidensbaseret behandling. GLA:D-kurset er således en færdigudviklet pakke, som fysioterapeuterne kan gå direkte hjem og anvende i deres dagligdag. Sammenholdt med muligheden for at få support på opstarten af GLA:D giver dette optimale betingelser for at implementere de kliniske retningslinjer i klinisk praksis.

2. Uddannelse og træning af patienter på GLA:D-kurser

Uddannelsen og træningen af patienterne i GLA:D følger den nyeste evidens på området sammenholdt med tanker og ønsker fra patienter og fysioterapeuter. GLA:D indeholder en ”Minimal intervention” bestående af patientuddannelse i tre sessioner samt seks ugers neuromuskulær træning (Figur 1). Patientuddannelsen består af to sessioner forestået af en fysioterapeut og en session forestået af en artroseinformatør (en tidligere patient i GLA:D med særlig evne til at kommunikere sine erfaringer ud til patienterne). De to sessioner forestået af en fysioterapeut sigter mod at give patienten indsigt i artrosesygdommen og behandling af artrose med særlig vægt på træning samt hjælp til selvhjælp. Den tredje session har bl.a. til hensigt at give patienterne muligheden for at identificere sig med en ekspertpatient, der tidligere har stået i samme situation som dem men som nu har opnået væsentlige forbedringer i deres livssituation som følge af deltagelsen i GLA:D. Alle tre sessioner er planlagt således at patienterne aktivt melder ind med spørgsmål og erfaringer undervejs bl.a. for at højne fællesskabsfølelsen internt i gruppen.
Derudover lægger GLA:D-uddannelsen kraftigt op til, at patienten gennemfører den holdbaserede neuromuskulære træning to gange ugentligt i seks uger, idet træningen er en væsentlig behandling i forhold til forbedring af symptomer og livskvalitet. De patienter, der af den ene eller anden grund ikke ønsker at deltage i holdtræningen kan lave seks ugers neuromuskulær træning to gange ugentligt hjemme efter grundig instruktion hos en fysioterapeut. Efter GLA:D støttes og rådgives patienten i at fortsætte med at træne og være fysisk aktiv enten hos fysioterapeuten eller lokalt i patientens nærmiljø for at sikre, at effekten af GLA:D fastholdes, også på længere sigt.

Figur 1 GLA:D for patienter

GLA:D-registeret

GLA:D-registeret kan anskues som både et register med fokus på at beskrive artrosepopulationen i Danmark og et interventionsregister for artrosepatienter. Man kan derfor med rette kalde GLA:D-registeret for et artroseregister. GLA:D-registeret er opbygget i et system (udviklet og leveret at Procordo ApS), der giver rig mulighed for løbende tilpasning, når behovet for at tilføje eller modificere spørgsmål eller andre elementer opstår. Som eksempel på dette er spørgsmål i forhold til rygning blevet tilføjet i efteråret 2013. Samtidig er det et register, der lægger vægt på en høj grad af brugerinddragelse og medejerskab for fysioterapeuterne i GLA:D. Dette skal sikre, at registeret er meningsfuldt og brugbart for den enkelte fysioterapeut, således at denne kan anvende registeret som en integreret del af hverdagen og interventionen og evalueringen af den enkelte patient. Samtidig vil det i fremtiden være muligt at integrere data fra registeret med data fra bl.a. Dansk Knæalloplastik Register (DKR) og Dansk Hoftealloplastik Register (DHR), hvilket i princippet vil betyde, at det bliver muligt at følge den enkelte patient fra de første symptomer (GLA:D-registeret) til en evt. alloplastik (DKR og DHR). Dette giver nogle unikke perspektiver for at optimere indholdet af fremtidens behandling af patientgruppen. Ved opstarten hos fysioterapeuten samt efter gennemført patientuddannelse og træning (efter 3 mdr.) skal alle patienter i GLA:D evalueres vha. en fysioterapeutformular, en patientformular samt to fysiske tests. Herudover får patienten automatisk tilsendt en patientformular efter 12 mdr. (Figur 1). Disse evalueringer indgår i GLA:D-registeret og skal være med til at beskrive patientgruppen samt optimere og kvalitetssikre behandlingen både lokalt på den enkelte klinik men også på nationalt plan.
Evalueringerne indeholder demografiske spørgsmål men også følgende spørgsmål, der kan anvendes til at evaluere effekten af GLA:D:

  1. Smerteintensitet (Visuel Analog Skala (VAS 0-100), hvor 0 er bedst og 100 værst)
  2. Livskvalitet (EQ-5D og Quality of Life subskalaen fra Knee injury and Osteoarthritis Outcome Score (KOOS QOL; 0-100, hvor 0 er værst og 100 er bedst) og Hip disability and Osteoarthritis Outcome Score (HOOS QOL; 0-100, hvor 0 er værst og 100 er bedst)).
  3. Fysisk aktivitetsniveau (dage i ugen med mindst 30 min fysisk aktivitet, 0-7 dage,)
  4. Self-efficacy (Gennemsnit af de to subskalaer Pain og Other symptoms fra Arthritis Self-Efficacy Scale (ASES; 10-100, hvor 10 er værst og 100 er bedst). Self-efficacy er i dette tilfælde patientens tiltro til selv at kunne forbedre smerte og andre symptomer.
  5. Body Mass Index (BMI)
  6. Arbejdsevne og sygemelding
  7. Medicinforbrug og ønske om operation
De to fysiske tests i GLA:D måler, hvor mange gange man kan rejse-sætte-sig på 30 sekunder, og hvor lang tid det tager at gå 40 m, der ligeledes indgår i registeret som mål for henholdsvis muskelfunktion i benene og ganghastighed. Derudover registreres oplysninger om patienttilfredshed og compliance (deltagelse) i forhold til patientuddannelse og træning efter 3 mdr. og igen efter 12 mdr.

Sådan foregår træningen

GLA:D-træning foregår på hold under vejledning af en erfaren fysioterapeut. Der trænes to gange hver uge i en 6-ugers periode. Træningen kan foregå hjemme, men den har den dobbelte effekt, hvis den foregår på hold hos fysioterapeut.




Hver træningssession varer 60 minutter og består af tre dele: opvarmning, cirkeltræning, og nedvarmning.

Opvarmning

Opvarmningen består af 10 minutters opvarmning på kondicykel. Arbejdsbelastningen bliver indstillet individuelt og kan øges gennem de 10 minutter med det mål at opnå en selvoplevet anstrengelse svarende til ”nogenlunde hårdt”.

Cirkeltræning

Cirkeltræningsprogrammet består af fire træningscirkler med fokus på:

Oftest udføres to øvelser i hver træningscirkel. Hver øvelse udføres i 2-3 sæt med 10-15 gentagelser. Den enkelte patient monitoreres individuelt, så øvelsen er på niveau med dennes neuromuskulære funktion. Der er tre sværhedsgrader for hver øvelse. Øgning i sværhedsgrad sker ved at variere antallet, retningen og hastigheden af bevægelserne. Når øvelsen udføres med god neuromuskulær kontrol og kvalitet øges sværhedsgraden. Øvelserne udføres med både det påvirkede og det ikke-påvirkede ben, selvom fokus er på det påvirkede ben. Nogle af øvelserne udføres foran et spejl for at sørge for visuel feedback af bevægelsen.

Nedkøling

Denne del består af gangøvelser fremad og bagud, ca. 10 m i hver retning, foran et spejl, og udstrækningsøvelser for benene (forsiden og bagsiden af låret), enten i stående med støtte eller i liggende. Del 3 udføres i ca. 10 minutter.



Fortsat træning efter afsluttet forløb hos fysioterapeut

Efter deltagelsen i GLA:D kan du på Gigtforeningens hjemmeside finde videoer af øvelserne. Det er vigtigt, at du på forhånd har fået en grundig instruktion i øvelserne hos en fysioterapeut, så du sikrer dig, at du laver dem rigtigt.

Yderlig information derom.