Det raske led

Et led er en forbindelse mellem to tilstødende knogler. Knoglernes ender er beklædt med brusk, som udgør leddets glideflader. Rundt om leddet er en ledkapsel, som stabiliserer leddet og forsyner den med ledvæske. Ledvæsken fungerer som smøremiddel og næring. For at kunne bevæge leddene har vi muskulatur rundt om og ledbånd, som stabiliserer. Bruskoverfladerne er glatte og glinsende for at give minimal modstand ved bevægelse og brusken er elastisk og solid for at give støddæmpning og fordele belastningen over ledoverfladen. Brusken har ingen smertereceptorer og kan derfor ikke gøre ondt. Ledbrusken indeholder heller ikke nogen blodkar, i stedet kommer næringen til brusken fra den omgivende ledvæske. Brusken kan sammenlignes med en vaskesvamp; ved belastning presses væske og affaldsstoffer ud af brusken, og når trykket sænkes, suges ny næring ind i brusken. At belaste leddene er således en forudsætning for, at brusken er velnæret. I et raskt led sker en konstant afbalanceret nedbrydning og genopbygning af bruskceller. Ved artroseramte led ses derimod en ubalance, hvor nedbrydningen er større end genopbygningen.

Forandringer i leddet ved artrose

Ved artrose opstår en ubalance mellem opbygning og nedbrydning af ledbrusken, hvor de nedbrydende faktorer er størst. Brusken bliver ofte flosset og kan få sprækker og senere kan det nedbrydes i en grad, så de to knogleender glider direkte mod hinanden. Det er ikke ualmindeligt med hævelse omkring leddet og smerterne kan komme fra både knogler og bløddele (f.eks. muskler, sener, ledkapsel og ledbånd). Ledbrusken i sig selv kan ikke være smertegivende årsag.

Tre led, som ofte påvirkes

Artrose kan forekomme i alle led, som har bruskbeklædte ledoverflader, men knæ-, hofte- og fingerled er specielt hyppigt ramt.

Knæ

Symptomer ved knæartrose kan være smerte ved belastning, kortvarig ledstivhed (særligt ved igangsætning), nedsat bevægelighed og manglende stabilitet omkring leddet. Artrose i knæleddet ses ofte i forbindelse med tidligere skader, overvægt, muskelsvaghed eller fejlstillinger (kalveknæ eller hjulben). Artrose er arveligt og kan forekomme efter mange års hårdt fysisk arbejde. Knase- og kliklyde kan ofte høres og føles, når knæet bøjes og strækkes, hvilket er almindeligt og ikke farligt. Symptomerne kan give besvær ved fx at gå på trapper, i ujævnt terræn, sidde på knæ/hug samt rejse sig fra siddende.

Hofter

Ved hofteartrose sidder smerten ofte på hoftens yderside, dybt ind i lysken (hvor hofteleddet faktisk sidder), eller på indersiden eller ydersiden af låret eller ned af dette. Af og til er der ingen smerte fra hofteområdet, men symptomerne er projiceret ned på knæets inderside. Hofteartrose fører ofte til nedsat bevægelighed i leddet, hvilket kan give besvær med at komme ind og ud af en bil, tage strømper på, samle ting op fra gulvet og skridtlængden under gang bliver ofte kortere.

Fingre

De led i hænderne som oftest påvirkes, er fingrenes yderled og tomlens rodled. Fingrene kan føles stive, blive ”knudrede”, ømme og lettere fejlstillinger kan opstå. Derudover er det heller ikke ualmindeligt med nedsat styrke i hænderne. Det kan f.eks. være svært at knytte hånden, bære tunge ting, åbne et marmeladeglas og anvende saks.

Hvordan ved du, om du har artrose?

Ifølge de kliniske retningslinjer bør diagnosen stilles klinisk baseret på symptomer, undersøgelsesfund og identificerede risikofaktorer. Mange får lavet et røntgenbillede, men overensstemmelsen mellem røntgenfund og symptomer er lav; mange har store problemer uden synlige forandringer på røntgen og cirka halvdelen af alle med forandringer på et røntgenbillede har ingen symptomer. Det bør altså være symptomer, og ikke røntgenfund, som styrer behandlingen.

Et tidligt tegn på artrose kan være smerte og følelsen af ledstivhed ved igangsætning fx om morgenen eller ved længere tids siddende stilling. Stivhed, smerte og nedsat bevægelighed kan gøre det svært at udføre dagligdagsaktiviteter og være fysisk aktiv.

Artrose starter gerne i et enkelt led, og symptomerne begynder oftest langsomt henover en længere periode. I begyndelsen opleves ofte smerter ved bevægelse og belastning af leddet, men senere i sygdomsforløbet kan smerten også forekomme i hvile fx om natten. Artroseudviklingen er i de fleste tilfælde langsom og kan for nogles vedkommende stoppe helt, mens andre oplever relativ hurtig forværring. En dårlig periode kan efterfølges af en bedre, og det er i dag ikke muligt at forudsige prognosen for den enkelte. Vi ved dog at træning og evt. vægttab kan være effektivt og bremse eller forhindre forværring af symptomer.

Hvordan kan artrose behandles?

Der findes på nuværende tidspunkt ingen medicin, som kan forebygge eller helbrede artrose. Behandlingen går i første omgang ud på at formindske symptomer og forbedre funktionen i leddet. Artrosebehandling kan anskues som en pyramide (se figur), hvor basisbehandlingen bør bestå af sygdomsinformation, vejledt træning og vægttab ved behov. Dette bør tilbydes til alle som diagnosticeres med artrose, så tidligt som muligt i sygdomsforløbet.

Basisbehandling:

Patientuddannelse

Det er afgørende, at alle med artrose får grundlæggende information om sygdommen, behandlingsmuligheder og hjælp til selvhjælp. Patientinformationen er væsentlig for at undgå unødig bekymring, tvivl og uhensigtsmæssig levevis samt for at øge motivationen til træning og fysisk aktivitet. På den måde kan både symptomer, funktion, generelt helbred og livskvalitet forbedres.

Træning

Træning har vist sig at være effektiv hvad angår smertereduktion og funktionsforbedring til alle med artrose uanset graden af symptomer og røntgenfund. Træning har fx vist sig at have lige gode eller endda bedre effekter på artrosesymptomer end smertestillende håndkøbsmedicin. En fysisk aktiv livsstil har desuden mange positive bivirkninger, såsom sygdomsforebyggelse, stærkere hjerte og bedre kondition. Vægtreduktion foregår også bedst sammen med træning. Det er vigtigt, at man som minimum deltager i 12 træningssessioner sammen med en GLA:D^®-terapeut, inden man vurderer, om behandlingen har haft effekt.

Vægtreduktion

Overvægt er et almindeligt problem og en kendt risikofaktor for et flertal af sygdomme, herunder artrose i hofte, knæ og fingerled. Når du går, er den faktiske belastning på knæ- og hofteled to til tre gange større end din kropsvægt, hvilket gør at selv små forskelle i kropsvægt kan have stor betydning for ledbelastningen. Overvægt medfører sandsynligvis forstyrrelser i stofskiftet, hvilket kan forklare den øgede risiko for fingerledsartrose. Overvægt hænger også sammen med en hurtigere forværring af røntgenforandringerne ved artrose. Ved overvægt er vægtreduktion et vigtigt mål, som kan reducere smerte og forbedre funktion.

Supplerende behandling:

I tilfælde, hvor patientuddannelse, træning og evt. vægttab viser sig at være utilstrækkelig, kan behandlingen suppleres af fx smertestillende medicin, ganghjælpemidler, knæskinne, manuel behandling og lignende. Disse behandlinger findes i midten af behandlingspyramiden og bør udelukkende tilbydes som supplement til basisbehandlingen (nederst del af pyramiden).

Lægemidler

Såfremt du føler behov for at supplere din behandling med smertestillende medicin er det i følge de danske kliniske retningslinjer førstevalget at tage paracetamol (f.eks. Panodil, Pamol og Pinex). Paracetamol er den gruppe af lægemidler, som giver færrest bivirkninger, til gengæld kan effekten også være beskeden. Du skal være opmærksom på ikke at overskride den ordinerede dosis, da dette kan give leverpåvirkning.

NSAID/COX-hæmmere (f.eks. Ipren, Naproxen, Ibuprofen og Voltaren) anbefales, når paracetamol ikke har tilstrækkelig effekt, og hvis der findes tydelige inflammatoriske tegn (rødme, varme, hævelse og smerte). Disse lægemidler dæmper smerte, hævelse og stivhed, men kan relativt hyppigt give bivirkninger og anbefales derfor ikke, hvis du fx har blødende mavesår. Man er desuden blevet opmærksom på, at visse af disse lægemidler kan øge risikoen for hjertekarsygdomme og du bør kun tage disse lægemidler i kortere perioder.

Binyrebarkhormon-indsprøjtning kan anvendes, hvis leddet er blevet irriteret (inflammeret), er hævet og varmt. Dette kan give smertereduktion i 1-4 uger, men forskning har ikke vist nogen langtidseffekter. Desuden er det påvist at indsprøjtningerne kan have nedbrydende vævspåvirkning.

Andre præparater

Glucosamin har ikke vist sig have effekt på større grupper af mennesker i forskningsstudier, men enkelte personer kan opleve en effekt. Derfor anses glucosamin ikke som et lægemiddel, men er et kosttilskud uden samme bivirkninger, som de kemisk fremstillede lægemidler. For at afklare om glucosamin kunne hjælpe dig, kan du spise det i seks uger og derefter stoppe med behandlingen. Får du flere symptomer, når du ikke tager glucosamin, og færre symptomer, når du starter igen, kan det konstateres at behandlingen har en vis effekt på dig. Der er kun få bivirkninger ved glucosamin, men vær opmærksom, hvis du har skaldyrsallergi og muligvis også diabetes.

Hjælpemidler

For at aflaste et led eller stabilisere et smertefuldt knæ kan en skinne somme tider hjælpe. Af og til kan det også være gavnligt at forbedre belastningsmønsteret i fod og/eller knæled ved at få skoindlæg avet af en ortopædisk skomager, bandagist eller fysioterapeut, men det kan ikke anbefales til alle. I perioder kan det være nødvendigt at anvende ganghjælpemidler for at aflaste det smertefulde led uden at halte og dermed overbelaste andre led. Der findes også diverse hjælpemidler, som kan være til nytte ved håndartrose. Disse har oftest til formål at give et større greb og undgå belastende yderstillinger for håndens led.

Kirurgi:

Såfremt basisbehandling i tilstrækkelig dosis (f.eks. minimum 12 træningssessioner med en GLA:D^®-terapeut) og supplerende behandling ikke viser sig tilstrækkelig bør operation overvejes (øverst i pyramiden).

Alloplastik

Ved en alloplastik-operation udskiftes leddet helt eller delvist med kunstige ledflader i metal og plastik. Mest almindeligt er det, at man opererer hofte-, knæ-, og visse fingerled. Den største gevinst efter operationen er, at smerten formindskes, mens bevægeligheden mange gange stadig er begrænset. 80-90% oplever en smertereduktion efter en alloplastik-operation, mens 10-20% har den samme eller værre smerte efterfølgende.

Osteotomi

Ved fejlstillinger, hvor den ene af de to ledkamre i knæleddet er velbevaret, mens den anden har tynd eller ingen ledbrusk, kan man for at forbedre belastningen udføre en såkaldt osteotomi. En kileformet del af underbenet tages væk eller sættes ind for at forskyde belastningen til det ledkammer, som stadig er relativt upåvirket af artrose. Herefter sættes der en metalskinne, som skrues fast til knoglen, så knoglen heler som den skal. En osteotomi i knæleddet udføres oftest på yngre og mere fysisk aktive personer og kan udskyde behovet for alloplastik med mange år.